HVEM ER VI

Velkommen til grundejerforeningen Holmehøj, Vipperød. Grundejerforeningen består af 208 grundejere med medlemspligt. Ejendommene ligger i ret store grønne områder med en lille skov, et par vådområder og en boldbane.

Området har gode stiforbindelser til skole/SFO, sportshal og børnehave. Vipperød er en stationsby. Der er togforbindelse mod både København og Holbæk/Kalundborg, og busforbindelse til bl.a. Holbæk og kun få minutters kørsel fra motorvej.

Vi bor i et dejligt naturområde, med nærmeste “nabo” til en dejlig skov Fruerskoven, og forholdsvis tæt til vand og strand “Tempelkrogen” ved Munkholmbroen og Holbæk Fjord.

I Vipperød er der et aktivt foreningsliv, både med gymnastik, boldspil og spejdere, samt en sognegård hvor der foregår mange aktiviteter.
Som vi håber, at det fremgår af ovenstående, synes vi at det er et godt sted at bo i Grundejerforeningen Holmehøj`s område og i Vipperød.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Grundejerforeningen Holmehøj